<>Facebook logoIkon-TelefonSlice 1HF Logorip_downSlice 1Slice 1
Hjerteforeningen Billund

Hjertemotionhold

Skrevet mandag d. 23. januar 2017

                                                                                 
Hjerteforeningen Billund har haft Hjertemotion hold siden 2014

Hjertemotions tilbud består af et motionsforløb, der strækker sig over 30 uger. Hvor deltagerne mødes en gang om ugen i 1½ time. Vi motionerer – men har også tid til hyggeligt samvær og erfaringsdeling.

Træningen tilrettelægges af instruktøren, så deltagerne har mulighed for at få gode råd og vejledning af instruktøren, imens de motionerer.

Motion tilrettelægges både indendørs og udendørs med forskellige aktiviteter: Kondition, styrke, balancetræning og leg – afprøvning af forskellige idrætsgrene. I denne coronatid laver vi træningen udendørs med sikker afstand og afspritning.

I løbet af de 30 uger tager vi forskellige aktuelle emner op og snakker lidt på tværs- vi har mulighed for besøg af socialrådgiver og psykoterapeut.

Oplysninger vedr. motionshold, Kontakt: Birgit Lorentsen 20971318 –75341882- [email protected]

Tilmelding nødvendig.

Pris 15 uger- 500kr

pris 30 uger- 800kr.

.Kort om Hjertemotion:

Hjertemotion har til formål at udvikle og vedligeholde de hjertesunde livsstilsændringer, som hjertepatienter har påbegyndt i regioner og kommuner. Vi ønsker at hjælpe patienterne med livslang rehabilitering – og det sker bedst i lokalområdet, hvor patienten bor. Vigtige faktorer ved livslang rehabilitering er motion, faglige input og socialt samvær med andre mennesker med hjertesygdom.

Hjerteforeningens lokalkomitéer gør en stor forskel for hjerte patienter landet over ved at sætte lokale aktiviteter i gang, der bidrager til disse livsstilsændringer i form af nye motionsvaner og tilbud om psykisk og social støtte.

Den livslange rehabilitering i lokalområdet er ikke en erstatning for kommunale tilbud, men et vigtigt supplement.